Stålormen er et brunligt, slangelignende firben uden for- eller bagben. Den er ugiftig og helt harmløs. Den bliver op til 45 cm lang.
Den findes stort set over hele landet, hvor landskabet er varieret. Helst, hvor naturen er groet noget til.
Beskyttelse Stålormen er fredet. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Dog må den godt indsamles i begrænset antal til undervisning og forskning.
Udbredelse Stålormen findes i det meste af landet. Føde Stålormens føde består af snegle, regnorme, tusindben, insekter og edderkopper. Undertiden kan de tage andre krybdyr, f.eks. andre stålorme. Jagten foregår mest om natten. Levesteder Stålormen findes stort set overalt, hvor landskabet er varieret. Den trives bedst i områder, der er groet noget til f.eks. nær skovbryn. Mest almindelig er den i fugtige løvskove og haver. Den lever skjult og bevæger sig kun meget lidt omkring, måske kun i en omkreds af ca. 10 m.
Den er ret uafhængig af vejret, da den ikke har brug for præcist at regulere sin kropstemperatur. Den kan være aktiv ved en kropstemperatur på mellem 10 og 40 grader og bevæger sig mest rundt først på formiddagen og sidst på eftermiddagen. Skal man lede efter den, skal man kigge under brædder eller sten, der er varmet op af solen.
Den kan tabe halen ligesom firben, men der gendannes kun en kort halestump.
Hannerne kommer frem i begyndelsen af april og solbader. Hunnerne kommer frem sidst i april, og parringen foregår fra det tidspunkt og frem til juni. Hunnen er drægtig nogle måneder, hvor hun ofte ligger fremme og solbader i diset solskin. Hun føder sine unger fra sidst i august til sidst i september. Har sommeren været kold, kan fødslen trække ud til ind i oktober eller muligvis først ske næste forår efter vinterdvalen. I Danmark føder hver hun i gennemsnit 8 unger.
Ungerne fødes i en hinde, som de kort tid efter fødslen selv kryber ud af.
Dyrene går i dvale i løbet af september og oktober. De overvintrer i hulrum i jorden, ned til 70 cm’s dybde, og mange dyr kan samles et sted for at overvintre. Naturlige fjender Stålorme ædes af pindsvin og af en del rovdyr som ræv, grævling, mår, ilder og tamkat. Desuden tages den af fugle som hønsefugle, krager, ugler og rovfugle. Nogle musvåger kan specialisere sig i at tage stålorme.
